GREGERSEN.SE

En vandring igennem Gylsboda by i stenindustriens fodspor.

Gylsboda:

I slutningen af 1800 tallet voksede et samfund op omkring stenbruddet, gylsboda bestod før 1890 kun af 2 gårde. Den lille by der ligger 4 km. syd for Lönsboda blev kaldt stenindustriens vugge og er i dag et friluft museum. I 1870 fandt man den ”sorte granit” og man begyndte at bryde den i 1890. I glansperioden arbejdede her ca. 500 mand, samfundet i og omkring Gylsboda bestod at ca. 1000 indbyggere, hvor af Gylsboda husede ca. 150.

Her var forretninger, cafeer, dansebane, virksomheds sundhedspleje, lille skole, mission og idrætsforeninger, Gylsboda var ikke bare en arbejdsplads, men blev et samfund der bar præg af et rigt socialt liv, foreningsmæssigt og politisk.

Forfatteren Harry Martinsson, der boede her som barn giver det en malende beskrivelse i bogen - Nässlorna blomma: "Män i slokhattar växte ur marken. Vart barnen än gingo för att leka öppnade sig avgrundsdjupa stenbrott svartmyllrande av män med dynamit i händerna. Deras munnar voro fyllda av eder, sånger och väldiga försäkringar. De borrade in järnkäppar i berget: slog ner dem med släggor och så sköt de. ”Eld i berget!” skrek de och klungade ihop sig i passet. Då dånade det där nere och stationssamhället gungade till. Så var det varje dag, hela dagen, överallt var förbjudet att gå. Landskapet var uppfläkt och urholkat."

Den svenske stens kvalitet, farve og struktur har været eftertragtet i hele verden. Adolf Hitler bestilte og betalte for de sten sejrmonumentet i Berlin skulle laves af, som bla. kom fra gylsboda stenbrud, dele af dette lager findes stadig, det blev jo heldigvis aldrig afhentet. Det gjorde der i mod sten til et andet sejrmonument der blev bygget, Marine Corps War Memorial (Iwo Jima Monument) i Washington.

Læs også Infoskiltene ved de makerede punkter på kortet.

1. Gylsbodagården - Ruin:

I begyndelsen af det 1800 århunderede blev gården delt i 2 gårde. I 1890 blev ejerne enige om at bryde granit.

2. Krudtkælderen:

Her opbevarede man sprængstof væk fra arbejdspladser oh huse.

3. arbejderboligerne:

2 ens boligblokke blev bygget, til stenarbejderns familier i Gylsboda.

4. Hilda og Petter Svensons hus:

Er den ældste arbejder bolig i Gylsboda (1899). Her boede i nogle år forfatteren Harry Martinson hos sin moster Hilda.

5. Missionshuset / Forenings- lokaler.

Missionshuset blev bygget i 1900 af Svenska Granit- industri AB.

6. Det Nordlige stenbrud og Fiskepladsen.

I denne del af stenbruddet begyndte man i 1890 at bryde Diabas, den sorte granit, i Örkened. Søen er på dybeste sted ca. 35 m

Gylsboda fiskeforening har fiskeretten i det store bjerghul.

13. Lyckans höjd.

Under stenindustriens første år blev bygningen brugt til administrativt arbejde.

Da det gik allerbedst var der ca. 500 mand ansat i stenbrudet.

8. Harry Martinson

Forfatteren og nobelpris- tageren i litteratur 1974 - barndomshjem fra årene

1909-1911.

Klik her og læs en lille historie om forfatteren og "dengang".

9. Store Lastekraner.

Var nødvendige for at laste de tunge stenblokke på tog- vognene.

10. Gylsboda station.

Stationen brændte i 1954 Jernbanen sölvesborg-Elmhult

blev indviet den 23 maj 1901 og man kan stadig møde et godstog, persontrafik køre der ikke mere.

11. Handelshuset.

Gylsboda havde under sin storhedstid mindst 3 butikker.

Forretningen blev boykottet i 1908 til fordel for stenarbejdernes egen Handelsförening. Da arbejderne synes priserne var for høje.

12. sliperiet.

Var værksted for smede og repratører.

7. Transformastationen.

I 1920 kom elektriciteten til stenbruddet. Transformatoren togs ud af drift engang i 1960. Kunsteren Hjalmar Råstorp boede nogle sommere i 1970 i transformerstationen og dekorerede bygningen som den ser ud i dag.

14. Det sydlige stenbrud.

Her brydes der stadig granit af Emmaboda Granit AB.

Ved Svartabergen kan man se en udstilling/Museum om hvordan det også var at arbejde som stenarbejder i gamle dage. Se mere har